“Jeg fik Dorthe anbefalet af vores SFO. Dengang var vores dreng angst, ked af det, og hans selvværd var helt i bund. Jeg havde først en kort samtale med Dorthe pr. telefon, og kunne straks mærke at hun kunne byde ind med noget, jeg ikke før havde mødt fra hverken børnehave, SFO eller skolen. En varm og saglig forståelse af hvad det vil sige at være forældre når det hele går i hårdknude, og ingen vil/kan forstå dit barns behov. Allerede ved vores første besøg, fik vi hjælpemidler med hjem, små ting vi kunne øve os på med vores søn. Vi fik belønning med det samme. Færre skænderier, mere energi, og en dreng der langsomt åbnede op for os.  Med Dorthes hjælp har vi vendt bøtten. Det er i dag os der sætter dagordenen for vores dreng, ikke omverdenen, og det kommer den aldrig til igen.”

– Marianne Tollak