De seneste år er der kommet mere fokus på den gruppe af børn, man betegner som intelligente eller velbegavede børn. Begge betegnelser bruges om den samme gruppe af børn. De intelligente børn svarer til 10% af alle børn. Ud fra en samtale vurderer jeg, om et barn har nogle af de kendetegn og udfordringer, som ofte ses hos intelligente børn.

For både forældre og skolen kan der være udfordringer ved intelligente børn, som de ikke ved hvordan de bedst kan håndtere. Hvis man ved, hvordan man skal håndtere et intelligent barn, så er man med til at øge trivslen hos det intelligente barn.

Jeg kan være behjælpelig med rådgivning og konkrete værktøjer i forhold til de udfordringer, I som forældre måtte opleve i hverdagen. Dette foregår gennem et forløb på fx 3 sessioner med mulighed for flere. Her spørger jeg ind til de udfordringer, som I møder med barnet og rådgiver jer i, hvordan I kan forstå jeres barn og håndtere de udfordringer.

Jeg holder til i Brørup, men holder dagligt møder på Teams, hvor jeg rådgiver forældre. 

Forældrerådgivning Face to Face eller via Teams

Kendetegn for højtbegavede børn og intelligente børn

Udover at måle et barns IQ, så er der en række typiske kendetegn ved højtbegavede børn, som kan vise sig hos barnet. Disse kendetegn kan allerede vise sig hos det lille barn og andre tegn viser sig tydeligere senere, når barnet når skolealderen, hvor der stilles større krav til barnets  sociale kompetencer eller det skal lære nyt stof.

Et intelligent barn udviser ikke nødvendigvis alle kendetegn, og nogle kan være tydelige hos et barn og mindre tydelige hos et andet barn. Nogle af de kendetegn, der viser sig ved intelligente børn, er: 

  • Har let ved at lære nyt stof
  • Kan virke meget følsom og sensitiv
  • Er meget selvkritisk - måske perfektionistisk
  • Meget god hukommelse
  • Stor retfærdighedssans
  • Godt ordforråd
  • Asynkron udvikling
  • Ekstremt nysgerrig og spørgende
  • Foretrækker voksne frem for andre børn
  • Ser detaljer i alt og spørger til dem

Screening 

En screening kan vise, om der er høj sandsynlighed for at barnet er højtbegavet. 

Ved screeningen deltager kun forældre. 

Få mere at vide om screening ved at kontakte mig.

Intelligente børns adfærd 

Adfærden hos intelligente børn skiller sig ofte ud i forhold til adfærden hos andre børn. Intelligente børn er ofte interesseret i meget komplekse emner, som liv, død, Gud samt fysiske og matematiske spørgsmål. De vil gerne opnå forståelse og kan virke som gammelkloge.

På den anden side, så er intelligente børn oftest asynkront udviklede, hvilket betyder, at barnet er meget veludviklet på nogle områder, mens de på andre er gennemsnitlige eller måske endda bagud. Denne skæve udvikling kan være vanskelig for omgivelserne at forstå, men det er vigtigt for barnet at blive mødt i øjenhøjde på alle områder. 

Mistrivsel hos intelligente børn

Intelligente og højtbegavede børn oplever ofte mistrivsel, hvis de bliver misforstået eller der ikke bliver taget det rette hensyn til dem. Mange intelligente børn bliver udfordret af, at deres personlige og sociale kompetencer ikke er udviklet i samme grad som hos  jævnaldrende børn. I skolen mistrives intelligente børn også ofte, hvis de ikke bliver fagligt udfordret.

Hvis børnene ikke bliver udfordret nok på deres faglighed, så kan det medfører at de underpræstere i skolen. Mistrivsel hos intelligente børn viser sig ofte ved, at de bliver urolige, rastløse og ukoncentrerede, samtidig med at deres motivation i skolen falder. Alt dette sker fordi barnet ikke bliver støttet socialt og fagligt udfordret, så verden og dagligdagen forbliver tryg, spændende og giver mening for dem. 

Højtbegavede børn i skolen

Det er vigtigt for højtbegavede børn, der er startet i skole, at de bliver opdaget så hurtigt som muligt. Hvis de ikke bliver opdaget, kan deres adfærd ændre sig betydelig. Det er vigtigt at barnet undervises på et niveau(differentieret undervisning), så det kan yde fagligt svarende til dets begavelse. 

Det kan være en god ide at lade de højtbegavede børn få relation til andre højtbegavede børn på tværs af klasserne på deres skole. Det er med til at få dem til at forstå, at de ikke er alene. Tiden med andre højtbegavede børn kan bruges som ‘nørde-tid’ og til faglig fordybelse.

Højtbegavede børn i familien

Det er vigtigt, at forældre til højtbegavede børn forstår at italesætte emnet med deres barn. Børnene ved godt, at de er anderledes og ved at italesætte det, kan det være med til, at de ikke føler sig forkerte. Højtbegavede børn har brug for mere voksenkontakt end mange andre børn. Derfor er det også vigtigt, at forældre til højtbegavede børn lærer at reflektere sammen med deres barn.

En god kontakt med de voksne er vigtig. Børnene kan have et stort behov for at italesætte tanker og oplevelser. De er stærkt afhængige af gode relationer til lærer og pædagoger i forhold til at tage imod læring. Det er derfor bare en myte, at højtbegavede børn oftest er i stand til at klare sig selv. 

Ligesom det er godt for højtbegavede børn at mødes med ligesindede, kan det også være godt for forældrene at mødes med andre forældre til højtbegavede børn og have nogle at sparre med, om eksempelvis opdragelse. 

Har du brug for hjælp til at forstå dit barn?

Er du i tvivl om dit barns intelligens, giver ham/hende problemer med mistrivsel? Har du et barn, der bekymrer sig for meget? Eller har du brug for at vide mere om, hvordan du bedre kan forstå og hjælpe dit barn, så lad mig hjælpe dig.

Jeg har mange års erfaring i arbejdet med at hjælpe forældre, børn og unge. Jeg hjælper dig til at forstå dit intelligente barns adfærd og reaktioner, giver dig redskaber til at forebygge og minimerer konflikter og værktøjer, så du kan styrke dit intelligente barns selvværd, læring, udvikling og trivsel.

Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har brug for at vide mere eller ønsker rådgivning og konkrete værktøjer til, hvordan I som forældre kan håndtere de konflikter og udfordringer, I går igennem med barnet. 

Jeg sørger for at sammensætte et forløb, som er tilpasset jer og de udfordringer i oplever. Gennem en snak om jeres største udfordringer i dagligdagen, kan jeg rådgive med konkrete værktøjer, som gør det lettere for jer som forældre at forstå jeres barn og hvordan I bedst kan håndtere de udfordringer, I og jeres barn møder i dagligdagen. 

Forældrerådgivning Face to Face eller via Teams

Læs også: